Forankring af flydebroer
Forankring af flydebroer kan udføres på 2 måder: Beslag til ankerkæder eller glidebeslag til rør/pæle.
Beslag til ankerkæde er udført af rustfri stål, med hul for sjækkel. De er enten fastgjort til spanter eller omkring rørene, alt efter hvor uroligt vandet kan være. Ankerkæderne kan så føres til ankerblokke eller stålankre ved at krydse kæderne under broen. Der ikke er ingen forhindringer der rager op over broen. En særdeles god løsning ved broer med mindre både, og ved store vanddybder.
Glidebeslag fremstilles ved mindre broer af PE plade med hul for rør. Ved større broer fremstilles der et rustfri beslag med PE ruller, der mindsker slid på rør/pæle. Alle forankringsbeslag på flydebroerne er normalt placeret ved sektionssamlingerne og kan derfor let af- og påmonteres fra broen.
Ankerblokke af beton er velegnede ved meget hård havbund, og kan normalt fremstilles meget tæt ved anvendelsesstedet, så man undgår dyr transport.
Ankerringe af stål er velegnede ved sandbund, idet disse er udført med en slags ”skovle” der graver sig ned ved træk i ankerkæden.
Ankerkæderne er langleddet kraftig kæde, da vægten af kæden giver broen roligere bevægelser. Forankringspæle kan være af nedrammet hårdttræ eller stålrør.
Kontakt os via telefon på 20 13 25 65 eller over mail md@marinedesign.dk.
|